Denne bil er solgt. For at se de biler vi har til salg klik her

 

 

 

 

Alpine GTA V6 Turbo Le Mans - 1992

Alpine GTA V6 Turbo Le Mans - 1992


Rallykører og bilforhandler Jean Redele grundlagde sit lille bilfirma Alpine i Dieppe i 1955 med produktion af sportsvogne, hovedsaligt med komponeneter fra Renault. De første 20 år som uafhængigt bilfirma og efter økonomiske problemer i starten af 1970'erne overtog Renault i 1975 firmaet, der i dag nærmest må betragtes som et fransk nationalklenodie.

I 1980'erne høstede Renault masser af erfaring med turbomotorer i Formel 1 og besluttede  sig for at omsætte noget af deres viden om turboteknik til deres sportsvogne. De udviklede en turboladet version af Alpine A310 med V6 motor. Navnet blev Gran Turismo Alpine forkortet GTA. I slutningen af modelperioden byggede man en begrænset serie på kun 325 stk af specialudgaven Le Mans. Med sit wide body karosseri er den let genkendelig fra de tidligere versioner og GTA V6 Turbo Le Mans er i dag den mest sjældne og eftertragtede af disse modeller.

Denne Alpine Le Mans er formentlig den eneste i Danmark. Den er modificeret af det tyske tuningsfirma Axel Ress Motorsport, der er specialister i Alpine. Krumtap, plejelstænger, topstykker, knastaksler og indsprørøjtninger fra Alpine A610. Slagvolumen er 2848 cc og der er monteret en Garrett T3 turbolader med intercoler. Rullefeltet siger næsten 300 HK og nok så vigtigt, et drejningsmoment på tæt på 500 Nm.

Undervognen er bygget op med dobbelte triangler, Afstemte Ress/Koni fjeder/dæmpersæt og sænket ca 35 mm. Gitterrammen er forstærket og der er monteret tårnstivere både for og bag. Desuden er der monteret stabilisator mellem forreste bærearme. Bremser er 305 mm AP skiver og 6-stemplede Ress alukapre foran og bag er det 300 mm Tarox med forkalipre fra Citroën XM. Fælgene er 3-split 8x16 for og 10x17 bag.

Axel Ress Motorsport anses i Alpinekredse for at være guruen, når man skal have tunet sin Alpine. Mange forsøger selv at lege med de turboladede Alpine modeller, men finder som regel ud af at det enten ikke virker ordentligt, eller også så holder det ikke. Ombygningen her har ganske vistet kostet mere 150.000 kr hos Axel Ress, men til gengæld virker det. Bilen er reelt hurtig og kan med sin turboladede hækmotor på mange måder minde om den oplevelse man finder i en Porsche 930. Bilen har i alt kørt 73.000 km. Prisen i danske kroner er med dansk afgift.