Morgan Plus 4 - 1966

Morgan Plus 4 - 1966


Plus 4 var Morgans mest sportslige model og med den kraftige 2.2 liter motor fra Triumph TR 3 var den også den hurtigste. Bygget på en chassisramme og med et skelet af asketræ beklædt med håndbankede aluplader, er der tale om traditionelt karetmager håndværk så langt fra moderne masseproduktion som man kan komme. Den lille fabrik i Malvern, Worcestershire er verdnes ældste bilproducent i privat eje og man har stort set ikke ændret produktionsmetoder i de 100 år den har eksisteret.

Siden introduktionen i 1950 har Morgans Plus 4 model nået nærmest ikonisk status. Produktionen af den oprindelige Plus 4 stoppede i 1969, men i 2014 kom der sandelig en ny Plus 4. Den er som Topgear skrev, blevet en fornem engelsk institution på linje med kolde brusebade og spanskrøret - og nogenlunde lige så komfortabel, men har man først prøvet den så må man eje en. 

Langt den største del af britisk sportsvognsproduktion i efterkrigsårene gik til det amerikanske marked. Denne Plus 4 blev også solgt til USA og i 1998 hjemtaget til Danmark. Her blev den umiddelbart efter adskilt og renoveret i en total ”frame off” restaurering, inklusive ny asketræsramme. Vi har fuld billeddokumentation fra dette arbejde. Bilen fremstår stadig i fornem stand og den opleves tæt og stram i alt. En Plus 4 er så arketypisk britisk sportsvogn som noget kan blive og køreoplevelsen bliver ikke mere intens på denne side af en Lotus Super 7. Det er old school charm for fuld udblæsning og denne lever til fulde op til forventningerne til en Morgan.


EURO 47.000

DKK 349.000