MGA - 1959

MGA - 1959


MGA fra 1955, var MG's første helt nye efterkrigssportsvogn. Designet var dengang nyt og meget moderne i forhold til de tidligere Midget og T-typer med udvendige skærme, som tiden for længst var løbet fra. Væk var også den gamle XPAG motor, der havde drevet mange førkrigs-MG modeller. Den nye B-serie motor fra BMC på 1489 cc, udviklede mellem 68 og 72 HK.

Den lave vogn med det aerodynamiske karosseri, var unægtelig elegant. Designet var både stilfuldt og sporty og køreegenskaberne var væsentlig forbedret i forhold til de gamle førkrigsbiler fra fabrikken i Abingdon. For at øge interessen for den nye model fremstillede MG 3 fabriksracere i aluminium, som de indsatte på Le Mans i 1955. 2 kørte frem til start og 1 bil blev holdt som reserve. De berømte EX182 biler besatte sensationelt 5. og 6. pladsen i deres klasse, i det krævende 24 timers løb. Det gav MG både racing prestige og et ry som mekanisk stærke biler.

Langt den største del af den engelske sportsvognsproduktion gik til det Nordamerikanske marked og det er også her denne fine MGA 1500 Roadster kommer fra, nærmere bestemt det varme og knastørre Arizona, hvor den har boet hele livet. Den er som det forhåbentligt fremgår af billederne fuldstændig restaureret til meget flot stand. Alt på bilen er renoveret eller nyt. Kaleche og tonneau dækken er også nyt. Prisen er med dansk indregistrering.


EURO 30.500

DKK 225.000