Denne bil er solgt. For at se de biler vi har til salg klik her

 

 

 

 

Morgan Plus 8 - 1974

Morgan Plus 8 - 1974


En Morgan Plus 8 er ikke en bil for alle og enhver. Kombinationen af vintage charme i overflod  og en meget kraftig motorisering virker lige så uimodståeligt tiltrækkende på nogle som det virker afskrækkende på andre, og som Top Gear så poetisk udtrykte det: ”En Morgan er så fin en Britisk tradition som kolde brusebade og spanskrør”.  I slutningen af 1960erne virkede det tilpas skørt at placere en V8 motor foran i Morgans traditionelle roadster chassis. Her var det oplagt at bruge Rover fine letvægts V8 i den lille sportsvogn og resultatet af den enkle opkrift var, at man i 1968 pludseligt stod med Englands hurtigst accelererende bil i produktion.

Den tidligere ejer brugte lang tid på at finde sin Morgan og var ud og kigge på 8-9 biler inden han fandt denne som, dels på grund af sin stand og dels på grund en omfattende dokumentation, skilte sig markant ud fra alle de andre. Og vi må medgive at den er i en exceptionel fin stand.  Den blev solgt ny i England og hentes i 1999 til Sverige, hvor den kører hos en omhyggelig ejer frem til 2016, hvor den kommer til Danmark.

Denne Plus 8 er velholdt ud over det sædvanlige og der foreligger som nævnt en omfattende dokumentation på bilen som også viser en km-stand fra ny på blot 87.000km! Der er certifikat fra Morgan Motor Company der viser matching numbers og matching colors i Royal Ivory med rødt læder. Bilen er således holdt original med undtagelse af et par små indrømmelser til sikkerheden i form af montering af rulleseler og nakkestøtter på sæderne. Den kommer med "full weather gear" som englænderne siger, i form af kaleche, sideruder og tonneau dækken, alt i samme fornemme stand som bilen. En bil i særklasse der absolut bør med i overvejelserne hos den potentielle Plus 8 køber.