BMW M3 - 1987

BMW M3 - 1987


Det er kun ganske få biler der står så stor respekt om som den første udgave af BMW's M3. Den er fra en tid hvor M stod for Motorsport og ikke "Marketing" eller "Meget dyr version". En homologeringsspecial fra dengang det begreb betød noget. E30 M3 er en af de biler der har vundet flest motorløb og her mere end 30 år efter den blev introduceret topper den jævnligt afstemninger, ikke bare som den bedste BMW der nogensinde er lavet, men også som en af de bedste køremaskiner overhovedet. Stor er respekten og med et tilnavn som "Guds egen stridsvogn" skulle man nærmest tro at den kan grille en Veyron ud ad lige vej og køre hurtigere svinghastigheder end en Ariel Atom. Så vild er den trods alt ikke, men man skal ikke køre længe i den bil før man indser, at den er noget ganske særligt.

Bilen her er solgt ny i Tyskland og kom til Danmark tilbage i 1995. Den er veldokumenteret med en mængde regninger på service og vedligehold gennem tiden. KM-tælleren står på 232.000 og standen er ualmindeligt flot. Prisen er eksklusive dansk afgift.


EURO 54.900