Denne bil er solgt. For at se de biler vi har til salg klik her

 

 

 

 

Alfa Romeo GTV 2.0 JTS - 2010

Alfa Romeo GTV 2.0 JTS - 2010


Alder er ingen hindring for skønhed. Det er Alfa Romeos 916 serie et godt eksempel på. Den åbne Spider og den lukkede GTV vakte opsigt ved præsentationen i 1996 og det er biler, der selv i dag mere end 20 år senere, skiller sig ud i trafikken med et design der stadig forekommer avantgardistisk.

Her er GTV udgaven i den allersidste og faceliftede aftapning. Bilen er produceret i 2005, men kom først på gaden i 2010 solgt fra den kendte Alfa Romeo forhandler i Nærum, Hersild & Heggov. Motoren er den spændstige 2.0 JTS motor med 165 hk, der måske er mest optimale i den velkørende GTV karosse. Den er frisk og adræt i antrittet og man mangler ikke kræfter. GTV’en er berømt for sine fine køreegenskaber og den styrer hurtigt og sporsikkert ind i sving.

Bilen er en 1-ejers enthusiastejet garagebil, der nu har kørt 78.000 med fuld service gennem tiden inkl. hele 3 tandremsskift. Bremser, bøsninger og hjullejer er alle skiftet indenfor de seneste 2-3 år og bagvognen er strammet op med polyurethanbøsninger. Airkondition, elruder og elspejle og nogle meget komfortable sæder er en del udstyret. Velholdt bil på danske plader.