Lidt om hestekræfter

10-NOV-2010

Under fuld gas forbrænder en top-fuel dragster mere end 5 liter nitro-metan i sekundet, eller ca. 25 – 40 liter på et 5 sekunders løb. Det svarer til forbruget på en fuldt lastet Boeing 747 Jumbo.  

En standard Dodge Hemi V8 har ikke kræfter nok til at trække kompressoren på en top-fuel dragster.

Ved fulde omdrejninger trykker kompressoren 3000 kubikfod luft i minuttet ind i cylindrene. Det komprimerer luft/brændstof blandingen til næsten fast form. En normal bilmotor kører med et luft/brændstof forhold på 14 : 1. I en dragster er forholdet 1,7 : 1. Cylindrene arbejder på grænsen til hydraulisk låsning.  Flammefronten i nitro-metan forbrændingen i cylindrene når en temperatur på 3900 °C.

Nitro-metan brænder med en gul flamme.  Den lysende, hvide flamme, der under aftenløb kan observeres over udstødningsrørene på en dragster, er brændende brint.  Brinten udskilles fra den vanddamp der dannes, når den atmosfæriske luft over udstødningen ophedes af den blæsende forbrænding.

Lydniveauet fra en 7.000 HK dragster kan måles til 3 på Richter-skalaen for jordskælv.

De dobbelte magneter på tændingen i en dragstermotor afleverer 44 Ampere til hvert tændrør. Det svarer til den afsatte effekt fra et normalt svejseværk.

Elektroderne på tændrørene i en dragstermotor brænder helt væk under et 5 sekunders løb. Ca. halvvejs i løbet er de væk og derefter tænder motoren dels som en dieselmotor, dels på grund af de glødende udstødningsventiler. Motoren kan kun stoppes ved at lukke for brændstoftilførslen.

Hvis tændingen i en cylinder svigter tidligt under løbet, resulterer opbygningen af uforbrændt nitro-metan, i en eksplosion i cylinderen, der enten sprænger topstykket i stumper, blæser kompressoren af motoren, eller sprænger motorblokken.

Under fuldlast vrider en dragstermotor krumtapakslen op til 20 grader (torsionalt). Derfor slibes knastakslen med en forskydning på knasterne, så de synkroniserer med de forskudte stempelslag.

For at nå de ca. 500 km/t på 4,5 sekunder, må en dragster accelerere med gennemsnitligt 4G under hele strækningen. Halvvejs på den kvarte mil , dvs. efter ca. 200 m, nås en fart på ca. 350 km/t. Derfor er accelerationen på de første meter nærmere 8G. Rekorden på ¼ milen med stående start er 4,428 sekund og indehaves af Tony Schumacher, der også har topfartsrekorden på 540,98 km/t efter de 402 m.



SIDSTE NYT

Sidste frist for tilmelding til Ă…rets Tour Coupe des Alpes 2018
Tour Coupe des Alpes 2018 Forårets Alpe tur er nu på plads, og torsdag 22 marts var der informationsmøde hvor fremmødte kun...
Læs Mere
 

Info-aften Tour Coupe des Alpes 2018
Tour Coupe des Alpes 2018 Har vores første invitation om deltagelse i forårets Alpe tur ( se: http://www.stelvio.dk/product_detail.asp?m...
Læs Mere
 

Tour Coupe des Alpes 2018
I denne triste vintertid sidder mange af os sikkert og drømmer os hen til forårets komme og den første tur i klassikeren. Vi kan n...
Læs Mere
 

Automotoretro Torino 2018
Fiats for længst nedlagte fabrik i Torino forstaden Lingotto danner de historiske rammer om AutoMotoRetro, en af de mindre og mere overkommeli...
Læs Mere