Biler og funktionalisme pĂĄ Strandvejen

5-MAY-2012

Vi er mange, der har drømt om hvor fantastisk en ramme for klassiske biler Arne Jacobsens tankstation på Strandvejen i Skovshoved kunne være. Nu bliver drømmene virkeliggjort. Oliver, der sammen med sin far driver isbaren nord for København, er nemlig også tosset med gamle biler. Startende på lørdag den 5. maj, vil der hver lørdag formiddag i sæsonen blive budt velkommen mellem 9-12 til alle med en klassisk bil. En større kaffemaskine er indkøbt og croissanterne står klar.

I 1930'erne, da bilismen for alvor kom til Danmark blev der også brug for tankstationer over det ganske land. Texaco bestilte tankstationen hos Arne Jacobsens tegnestue. Den skulle have været en 'standard' station for olieselskabet, men der blev kun opført denne ene. Stilen er stramt funktionel og konstruktionen er jernbeton beklædt med hvide Meissner klinker. 'Paddehatten', som den også kaldes, er fredet og gennemgik for nogle år siden en renovering. Det er nu Uno-X, der sælger brændstof fra den gamle tankstation.

Et par gamle benzinpumper fra 50'erne kunne fuldende indtrykket, Vi betaler gerne 1 krone ekstra literen, hvis der kommer en tankpasser iført, kridvid kedeldragt, kasket og en tot twist i baglommen ud og fylder op og lige spørger om han skal trække oliepinden.

Oliver håber at stationen med tiden kan blive et uformelt mødested for klassiske biler og modtager gerne forslag til arrangementer og temaer. Vi synes, at det er et fremragende initiativ, der fortjener al mulig opbakning og ser frem til nogle gode sommerlørdage på Strandvejen nord for København. Besøg også Cars & Coffee Copenhagen på Facebook.



SIDSTE NYT

Sidste frist for tilmelding til Ă…rets Tour Coupe des Alpes 2018
Tour Coupe des Alpes 2018 Forårets Alpe tur er nu på plads, og torsdag 22 marts var der informationsmøde hvor fremmødte kun...
Læs Mere
 

Info-aften Tour Coupe des Alpes 2018
Tour Coupe des Alpes 2018 Har vores første invitation om deltagelse i forårets Alpe tur ( se: http://www.stelvio.dk/product_detail.asp?m...
Læs Mere
 

Tour Coupe des Alpes 2018
I denne triste vintertid sidder mange af os sikkert og drømmer os hen til forårets komme og den første tur i klassikeren. Vi kan n...
Læs Mere
 

Automotoretro Torino 2018
Fiats for længst nedlagte fabrik i Torino forstaden Lingotto danner de historiske rammer om AutoMotoRetro, en af de mindre og mere overkommeli...
Læs Mere